Hvad er hamam?
Hammam, hamam, tyrkisk bad, tyrkisk spa eller tyrkisk kurbad. Kært barn har mange navne, og der er ligeledes mange versioner af hamam spabadet alt efter, hvor i verden du er. Fælles for dem alle er dog, at det går ud på at vaske og rense kroppen via et dampbad, sort sæbe og massage.
Det var oldtidens grækere, som var de første til at lave offentlige bade. Disse bestod af store badekar med varmt vand, hvor byens indbyggere kunne blive plejet. Det var primitivt men effektivt.
Med stor inspiration i oldtidens Grækenland, byggede romerne de omfangsrige badeanlæg, hvoraf et af disse stadig findes i Rom den dag i dag. Disse badeanlæg blev kaldt for termer, som kommer fra det latinske ord thermae (aquae) = varme (vandbade), samt fra græsk thermos = varme.
Hvor oldtidens grækere havde et varmt badekar, hvori byens befolkning kunne bade og blive vasket, var de romerske badeanlæg, som ordet også antyder, et helt anlæg med flere forskellige badtyper, samt mulighed for sportsaktiviteter, hygge og socialt samvær.
De romerske badeanlæg byggede på en glidende temperaturovergang, og denne metode blev udviklet via et meget kompliceret varmesystem, hypocaustsystemet, som ligeledes blev opfundet i Italien. Badeanstalterne i Romerriget indeholdt et rum til omklædning, et rum til akklimatisering og oliering, et område med varmt fælles karbad, et rum med koldt karbad og et rum med svedebad. Derudover var der et større areal til sportsaktiviteter, et til spisning og hygge.
Den glidende temperaturovergang mellem rummene var nøje udregnet, da romerne havde opdaget, hvordan og hvorledes forskellen i temperaturen kunne anvendes til rensning og pleje af huden.
Ud over at de romerske badeanstalter var store, så spillede de også en vigtig og central rolle i samfundet. Mange romere kom dagligt i badeanlæggene, hvor de tilbragte op til flere timer. Det var dog ikke kun på at bade, eller få massage, men derimod også på sport, med at spise og drikke, samt på læsning og socialt samvær. Badeanlæggene var en vigtig del af dagligdagen, og det var meget billigt, endda gratis nogle dage, at besøge dem.
Nogle badeanlæg var for begge køn, andre var enten for mænd eller kvinder, mens de sidste havde delt dagen op i mande timer og kvinde timer.
Da romerriget gik lidt i opløsning, blev hele traditionen med hamam taget med til Tyrkiet og Mellemøsten, hvor baderitualet blev tilpasset Islam og den muslimske tro. Hvor de gamle grækere og romerne benyttede store fælles karbade eller bassiner, så anså muslimerne denne form for badning for uren. For hvordan kunne mennesker opholde sig i det vand, som andre havde vasket sig i. Når vandet er stillestående, bliver det hurtigt beskidt, hvilket de også har ret i. De stillestående karbade blev anset for at være uren, mens rindende vand blev anset for at være ren.
Derfor foregår alt vask i en tyrkisk hamam med rindende vand, og der anvendes ingen karbad eller stillestående vand.
Da hamam badet og badekulturen kom til Mellemøsten, blev den forenet med Islam. Derfor er det helt normalt, at hamam badet ligger ved siden af moskeen. Hammam badet blev med tiden et afvaskningsritual, som foregik inden selve besøget i moskeen. På denne tid havde folk ikke havde rindende vand i hjemmet, og hammam blev derfor en passende måde, hvorpå hele byens befolkning kunne få et bad på.
Ligesom i romerriget blev hammam badet med tiden et pusterum fra dagligdagens mange gøremål, og det blev især stedet, hvor mænd kunne bruge flere timer på socialt samvær med venner og bekendte.
Idag er hamamtraditionen ikke nær så udbredt i Tyrkiet og andre muslimske lande, som det var før i tiden, men badet bruges stadigvæk af mange inden fredagsbønnen i den nærliggende moske.
Hele badetraditionen med hammam er verden over gået tilbage til sin oprindelige romerske form, hvor det handler om at vaske og rengøre huden på en god og effektiv måde, dog med rindende vand. Der er ikke længere en religiøs aura omkring et hammam bad eller et tyrkisk bad, og badeanstalterne er de fleste steder åbne for alle mennesker, uanset hudfarve og religion. Faktisk er flere af badene i Tyrkiet blevet til turistattraktioner, hvor det især er turisterne, som benytter og betaler godt for et par timers pleje og velværd.
Hvordan foregår et tyrkisk hamam bad?
Nogle vil kalde dette for den rigtig version af hamam, hvilket de måske også har lidt ret i. Men hammam kurbadet har udviklet sig med tiden, og ligesom tyrkerne videreudviklede romernes badeanstalter, så er der andre mennesker, som har gjort det tyrkiske hamam bad lokalt og lidt anderledes.
Tyrkisk hamam spabad er et længere plejeforløb, hvor kroppen bliver udsat for flere forskellige former for pleje og rens. Men tilsammen er badet godt, og det efterlader huden ren, meget blød og fin. Mange føler sig næsten helt genfødt, når de har prøvet det.
Et tyrkisk hamam bad kan i principperne sammenlignes med saunaen fra Finland. Det indeholder varm, kulde og exfoliering af huden. Dog er metoderne meget forskellige.
- Du starter med at afklæde dig, hvorefter du iklæder dig et pestamal, som svarer til et håndklæde, som dækker kroppens ædle dele. Du får ligeledes udleveret et par badeklipklapper.
- Herefter opholder du dig i en periode i selve “varmerummet”, som er 40-45 grader varmt. På grund af den høje varme, begynder du helt naturligt at svede. Her vil alle dele af din krop begynde at svede, selvom du blot sidder eller ligger stille og slapper af.
- Når du føler dig gennemsvedt, bader du i det varme vand, som løber i en håndvask i rummet. Ud over at vandet skal blødgøre din hud, og gøre den mere modtagelig for den kommende scrub og massage, har det også til opgave at opvarme og tilføre damp til rummet.
- Herefter bliver du bedt om at lægge dig på den varme og runde marmorplade, også kaldet mavestenen, i midten af rummet, hvor selve behandlingen finder sted.
- Først startes der ud med en blid massage, som har til formål at løsne huden og musklerne op.
- Derefter bliver hele kroppen smurt ind i sæbe, typisk en sort sæbe lavet på oliven, også kendt som Savon Beldi, hvorefter huden bliver scrubbet med en handske lavet af kamelhår. Denne behandling er meget hård, og det føles lidt ala at blive scrubbet med noget groft sandpapir. Selve det kan have en brændende fornemmelse, så er det både rart og behageligt på samme tid. Læs mere om Savon Beldi under kilder i bunden af siden.
- Når scrubben er ovre, bliver du bedt om at skylde dig i koldt vand under en bruser eller rindende køligt vand.
- For nogle stopper selve hamam badet her, men mange steder findes der en luksus udgave, som fortsætter med aromaterapi.
- 20-40 minutter aromaterapi bliver afløst af indisk hoved og hovedbunds massage, som er er afstressende, og det får dig til at glemme alt og tid og sted.
- Hele plejen slutter af med en lermaske, som sørger for at rense og pleje huden i ansigtet, før du forlader selve hammam badet. På den måde har alt huden på kroppen fået pleje og behandling. Læs mere om lermasker under kilder i bunden af siden.
Luxus udgaven af en tyrkisk hamam tager normalt 2-4 timer, tiden afhænger af, hvor længe du selv ønsker at slappe af. Når selve hamammen er overstået, vil kroppen føles ny, frisk, ren og lækker blød.
Når huden bliver scrubbet, vil de fleste opleve, at der falder rigtig mange døde hudceller af. Hos de fleste vil de være, som at skrabe et hvidligt lag af døde hudceller af kroppen. Årsagen til dette er, at mange ikke jævnligt selv får behandlet og fjernet de døde hudceller, som derefter ophober sig.
Selvom det kan se voldsomt ud den første gang, er det hverken farligt eller uhygiejnisk. Det er faktisk mere hygiejnisk, end før du kom ind i selve hammammen.
Hvordan foregår et marokkansk hamam spabad?
Marokkansk hamam, marokkansk kurbad eller marokkansk dampbad, som det også kaldes, ligner til forveksling et tyrkisk bad, dog er der nogle små forskelle, især når det gælder mad og drikke. Men principperne er de samme, og fremgangsmåden kan til forveksling ligne tyrkisk bad.
- Du starter med at afklæde dig, hvorefter du iklæder dig et håndklæde, som dækker kroppens ædle dele. Nogle steder for du udleveret et par badeklipklapper, andre steder foregår det i bare fødder.
- Du opholder dig nu ca i 40 minutter i dampbadet, hvor hele kroppen begynder at svede. Det er ca 42-44 grader varmt, og du enten sidder eller ligger ned under denne proces. Dette rum kan sammenlignes med en sauna. De fleste marokkanske hammambade har 2-3 versioner. Et hot rum, et lidt semi hot, og et lidt køligt.
- Når kroppen er godt gennemsvedt, hældes der varmt vand over den, for at blødgøre huden, men også for at gøre huden klar til næste step, nemlig savon beldi sæben.
- I Marokko bruges der KUN savon beldi, også kaldet sort sæbe, i hammams. Sæben er lavet på oliven, og den smøres ud i et tyndt lag på på hele kroppen, samtidig med at kroppen overhældes med varmt vand.
- Nogle steder gives der massage samtidig med, at savon beldi sæben smøres på, mens andre steder blot påføre sæben, hvorefter den får lov til at trænge ind i huden i 5-10 minutter.
- Nu begynder selve exfolieringen af huden med en kessa handske (se en kessa handske her). En kessa handske er en grov handske, som har en overflade, der lidt minder om sandpapir. Kessa handsken skraber snavs og døde hudceller af huden. Denne behandling er lidt hård, og du kan opleve at det brænder, men det er på en god måde, da sæben giver en behagelig følelse samtidig. Læs om kessa handsken under kilder nederst på siden.
- Samtidig med exfolieringen, påføres rasul, også kaldet ghassoul eller rhassoul (vulkansk ler) i håret, hvor det plejer og renser håret. Læs mere om rasul her.
- Herefter skal kroppen og håret skyldes i køligt vand, enten under en bruser eller via små fade.
- Når kroppen er vasket ren, skal den have en omgang massage. Nogle steder er det traditionel massage, mens andre steder anvender aromamassage.
- Samtidig med massagen bliver der lagt en ansigtsmaske af grønt ler, som har til formål at rense og pleje huden ansigtet.
- Hele besøget sluttes af med marokkansk myntete og flere slags marokkanske kager, disse varierer fra by til by.
Et marokkansk hamam dampbad tager typisk fra 1-4 timer, alt efter hvor længe du selv ønsker at slappe af og nyde hele scenariet.
Ligesom ved et tyrkisk bad, så vil du sikkert opleve, at de døde hudceller kan skrabes af i større mængder, hvis du ikke normalt exfolierer huden på kroppen.
Som du kan læse, er der mange flere faser i den marokkanske hammam, som er standard, end i den tyrkiske version.
Desuden gør de meget ud af the og kage efter besøget i Marokko, hvorimod dette ikke er kutyme i Tyrkiet eller andre muslimske lande.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse skrives i kommentarfeltet herunder 🙂
Kilder:
– Om Savon Beldi
– Om Savon Beldi
– Om Savon Beldi
– Om Grønt ler
– Om Grønt ler
– En kessa handske
Tom Tiljevang Larsen skriver
Jeg bader en gang om ugen i Nordfalster Svømmecenter, der blandt andet råder over en Tyrkisk Sauna. Saunaen har kun hårde overflader, hvorfor en samtale med sidemanden er umulig. Det ændres lidt, når dampgeneratoren blæser damp ind i rummet, men langt fra nok.
For år tilbage – før coronaen – ændrede man generatorfunktionen så den indblæste en dampkarakter der gjorde, at man ikke umiddelbart kunne se om der var andre i saunaen.
Efterklangstiden i rummet var tydeligt forbedret og man kunne føre en samtale med sidemanden.
Jeg tror at dampkvaliteten var mættet damp, men er ikke sikker.
Kan I give nogen forklaring på fænomenet? Går ud fra at gode råd er gratis.
Cosmos Co skriver
@Tom
Jeg har svært ved at give dig et svar, da jeg ikke har indsigt i, hvilket anlæg mm, der benyttes i svømmecenteret. Og også kun delvis har indsigt i disse anlægs virke.
Du vil nok få et bedre svar, hvis du retter henvendelse til f.eks en producent af disse anlæg 🙂